En kortbenet og effektiv støver

Dreveren er Nordens eneste kortbenede støver. Det er en meget ivrig jagthund, som fortrinsvis bruges til jagt på hjort. Den passer også fint ind i en familie – men vil formentlig ikke trives optimalt udelukkende som familiehund.

I dag angives Sverige som hjemland for dreveren, der er blevet til på baggrund af den tyske race westfälische dachsbracke, men dreveren er rent faktisk udviklet sideløbende i Sverige og Danmark. I Danmark gik den under navnet strellufstøveren. Den blev skabt af ejendomsmægler F. Chr. Frandsen og opkaldt efter hans fødeby, Strellev i Vestjylland. Hans kennel hed Kennel Strelluf. Strellufstøveren blev udviklet til jagt på råvildt, hare og ræv på de store plantager i Midt- og Vestjylland. Racen blev FCI-anerkendt i 1937.Dansk Dreverklub af 1929. Klubben arrangerer drevprøver, udstilling, schweisstræning og -prøver.

Effektiv og skånsom jagt med dreveren

Dreveren har umådelig stor jagtlyst og egner sig fortrinligt til jagt på hjort, hare, ræv og vildsvin. På grund af sine korte ben arbejder den langsomt og stresser derfor ikke vildtet, hvilket giver en skånsom jagt. Hundene er i dag typisk forsynet med GPS, der viser, at dreveren flytter sig i et tempo på ca. 7 til 9 km i timen. Det rolige tempo bevirker, at vildtet ofte stopper op, orienterer sig, lytter efter hunden og så går roligt videre. Dette giver jægeren gode skudchancer og nedsætter risikoen for anskydning af vildtet.
Dreveren er robust, selvstændig, ihærdig og vedholdende og kan drive vildtet i lang tid. Når den driver, giver den hals. Den er ikke avlet til at dræbe vildtet, og når den kommer til skudt vildt, går den videre med stor lyst for at finde noget nyt, den kan drive med.

Bruges typisk til bevægelsesjagt

Dreveren bliver mest brugt i plantager til bevægelsesjagt. Jægerene bliver sat på post, oftest i tårne i terrænet, hvor vildtet forventes at komme, og hvor der er gode oversigtsforhold og skudmuligheder. Dreveren bliver sluppet forskellige steder i såten, tre til fem stykker, alt efter hvor stor såten er. De skulle gerne få hver deres drev. Skytterne kan hele tiden følge med i drevet, fordi dreveren gør, når den har fundet et spor. Vildtet befinder sig typisk 50 til 150 meter foran hunden.

Opdragelse og træning.

Det er altid en god idé at gå til hvalpetræning og almindelig lydighedstræning med sin hvalp, også med denne race. Den kommer nok ikke til at vinde præmier i lydighed, dertil er den for optaget af at stikke næsen i jorden for at undersøge, om der skulle være spor. Når man træner lydighed, skal man have en stor portion tålmodighed og stor opfindsomhed. Det er sjældent nok at belønne med godbidder eller med boldleg. Det bliver nemt kedeligt for dreveren. Beløn derfor med en ny leg eller med kontakt.
Dreveren vil gerne samarbejde med sin fører. Føreren skal bare lave noget med hunden, som den synes er sjovt. Efterhånden som den ved, at der foregår noget sjovt sammen med føreren, bliver vedkommende også mere interessant at samarbejde med.

Dreveren i familien

Dreverens temperament er, som nævnt, meget roligt. Den er ingen slagsbror og meget børnevenlig. Den tåler fint samvær med børn med høje, lyse børnestemmer og andet livligt. Den forbliver rolig. Selvom det er en decideret arbejdshund, har den brug for at være tæt på sin familie, og den går ikke af vejen for en hyggelig tur i sofaen. Dermed er dreveren et rigtig godt bud på en dejlig familiehund i en aktiv familie, der forstår at give den afløb for sit jagtbehov.